Bankerne lever af deres kunder.

Hvis ikke vi tillidsfuldt lagde vores penge i deres hænder, som der kunne løbe renter på, så ville de ikke have noget kapital til at investere med, hvor de i praksis lægger vores penge til at få deres virksomhed til at vokse, som vi stiltiende har accepteret uden så meget som at blinke med øjet.

Det ville vores familie og venner jo ikke gøre uden tilladelse, hvis vi gav dem vores penge, men alligevel har vi en mere eller mindre indbildt forestilling om, at det er mest smart at lægge alle vores værdier i en bank, som de så roder over efter forgodtbefindende og på sin vis jonglere lidt med og håber, det hele går godt.

Prøv lige at forestil dig, hvis du vågnede en morgen, og så var din bank gået fallit. Der ville selvfølgelig være lidt erstatning at hente fra Nationalbanken, men hvis man har penge penge investeret i en bank, er det ikke sikkert, man kan få det hele retur.

Pointen er, at vi råder dig til at lægge dine penge i et pengeinstitut, der rent faktisk lover og garanterer at passe på dine penge bedst muligt, så du er bedst muligt stiller hos en bank, der har rent mel i posen.

Måske kigger du så på din egen bank og overvejer, om det så faktisk ville være bedre for dig at være kunde i en anden bank, og det kan det muligvis være.

Flere banker kan give dig en besparelse på flere tusinde kroner om året, hvis du vælger at lægge dine penge hos dem. Så er der lige pludselig ikke tale om at være kunde hos en dyr bank, men derimod den billigste bank, der kan findes på markedet.

Det svarer jo lidt til at have en passiv indkomst, hvor du får penge til rådighed, som kommer af, at du var fornuftig med dit bankvalg og valgte en efter, hvad du undersøgte forud.