De fleste ved trods alt godt, hvad man mener, når man fremhæver betegnelsen “en glarmester”.

Men det er også et udtryk for et erhverv, der er blevet så indgroet i det danske sprog, at man ikke længere tænker over den tidligere betydning af ordet, som man praktisk talt ikke ser brugt af afarter andre steder i det danske sprog end ved denne betegnelsen og benævnelse længere.

Man ved jo godt, at der er tale om den person, der sørger for at skaffe og/eller levere glas til en, om det så er vinduespartier eller andre former og afstøbninger af glas, man skal bruge.

Måske kalder man det endda internt for glasmageren, glasmanden eller noget andet lignende, og selve professionen i nogle firmaer bruger måske andre udtryk, men skal man uddanne sig den vej eller tale om faget som sådan, så snakker man stadig om en glarmester.

Derfor bliver vi nødt til at komme til bunds i det gamle, danske udtryk for at forklare dig, hvad der menes med det.

Udtrykket i sig selv har åbenbart bare hængt ved, fordi det var sømmende, og det har ikke udviklet sig siden da, men måske gør det det i fremtiden.

“Glar” er et gammelt udtryk for glas, så den skid er hurtigt slået i forklaringen med, hvorfor man ikke kalder det en glasmester, for det er det samme udtryk, men som nævnt udvikler ordet sig måske i fremtiden.

“Mester” ser man også brugt i andre erhvervssammenhænge, men de fleste tænker mere på ordet som noget, når man er den bedste til noget og øverst på skammelen i sit virke.

Og det kan stadig overføres hertil, for mesteren er ofte sjakbajsen, chefen og bestyreren på et område, og så er det ham eller hende, man går til, når der er spørgsmål, man skal fyres eller have arbejde.

Derfor er mesteren stadig den bedste i sit game.