Det kan være svært at forestille sig fabrikker med samlebånd, produktionsenheder eller posthuse nu om dage, hvor der ikke er transportbånd, der kan fordele og ikke mindste sende enheder rundt, frem og tilbage mellem områder, så man kan samle ting på stationer nemmest og selv fordele sagerne bedst muligt.

Derfor kigger vi nærmere på transportbånd i Odense og forestiller os en fiktiv fabrik her, der benytter sig af transportbånd nu om dage, om som de ikke kunne forestille sig at gøre uden – men måske har de sådan en lang historie, at der måske var en tid, hvor de arbejdede uden transportbånd.

Måske kendte man godt til transportbåndet før da, men man havde ikke midlerne eller råd til at sætte båndet op, så man klarede sig uden, som man havde gjort i utallige år før da.

Selv hvis man ikke kendte til et transportbånd, så ville det nok også være svært at forestille sig, hvordan man skulle bruge det, for man havde været så vant til at gøre tingene uden dette bånd, at det kunne være svært at se, hvorfor det skulle gøre nogen forskel.

Medarbejdere hader ofte forandringer, og forståeligt nok kunne de jo frygte, at sådan et transportbånd ville være med til at tage jobbet fra dem.

Hvis de så beholdt deres arbejde alligevel, så ville langt de fleste nok kunne se, at det var en tydelig forbedring, når det transportbånd blev implementeret i firmaet.

Det ville nok kun være nogle gamle, forstokne mennesker, der ville mene, at tingene var bedre før da – selvom man så fik mere ondt i kroppen af at slæbe på de enheder og bære dem frem og tilbage.

Desuden ville det nok være svært at overtale sådan et firma til at fjerne deres transportbånd igen og gå tilbage til en tid uden.

Det ville nok først forsvinde, når man opfandt noget bedre, der kunne erstatte det.