hforum.dk

Bliv inspireret til dit næste køb. Bliv opdateret fra forskellige firmaer

Kan en maler male din facade?

De færreste synes, det er sjovt at male, men endnu færre vil synes, det er sjovt at male en hel facade. Det er et omstændeligt stykke arbejde, der kræver stillads og alverdens værktøj, så… der er al mulig grund til at overveje, om en maler kan gøre det for dig.

Det korte af det lange: Kan en maler male din facade? Ja! Selvfølgelig kan han det. Men. Som med alt andet er det en god idé at finde en maler, der har erfaring med facademaling – det er nemlig ikke helt så ukompliceret som at male en væg.

Først og fremmest skal maleren undersøge, hvad facaden tidligere er blevet malet med. Det har nemlig betydning for, hvad der skal males med fremadrettet. Samtidig skal din maler undersøge, hvor mange lag maling der allerede er på facaden – selvom man bruger en diffusionsåben maling, kan du nemlig risikere at male så mange lag ovenpå hinanden, at facaden lukker til, og så kan der opstå problemer med fugt i murværket.

Spørgsmålet er så, hvordan du vælger den rette maler til arbejdet – og her har vi et godt bud. Læs med under billedet.

Bed om referencer

Når der er tale om indendørs maling, er det svært at få lov at se, hvad en maler tidligere har lavet, for det vil betyde, at du skal ind i andre menneskers hjem. Udendørs maling derimod – det kan du sagtens se blot ved at køre forbi.

Derfor bør du altid bede om referencer, når du indhenter tilbud på facademaling. Du skal ganske enkelt spørge maleren, hvor i byen (eller landet) du kan se bygninger, hvor facademalingen er udført af den respektive virksomhed. 

Oven i referencerne kan du naturligvis bruge en side som Trustpilot til at undersøge, hvad tidligere kunder mener om deres oplevelse af den respektive maler – det er et godt udgangspunkt for din beslutning. 

One thought on “Kan en maler male din facade?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *